MENU
Aula_close Layer 1

Organisering og dagligdag på skolen

Principper for skolens organisering bygger på følgende grundholdninger:

•    Rønbækskolen er en skole for alle
•    Arbejdet i teams og afdelinger underbygger læreres og pædagogers mulighed for samarbejde omkring den enkelte elev
•    Et godt samarbejde og kendskab til eleverne på årgangen/i afdelingen fremmer udviklingen af hele barnets potentiale
•    Et godt kendskab til lærer/pædagoger fremmer trygheden for den enkelte elev – og derved muligheden for faglig, social og personlig udvikling
•    Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
•    Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for at opleve skoledagen som overskuelig og sammenhængende  
•    Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for fordybelse og virkelyst.
•    Pauserne mellem modulerne skal være af en længde, der giver eleverne reel mulighed for spisning og leg - for derigennem at opbygge gode sociale kontakter
•    Skolen ønsker ud fra et sundheds- og læringsmæssigt synspunkt at bakke op om, at børn får sund mad midt på dagen

Organisering i årgangsteam og afdelinger

Skolen arbejder i selvstyrende årgangsteam. Årgangsteamet med de ansatte sammensættes ud fra en helhedsvurdering af pædagogiske, faglige og personlige hensyn.

Skolens årgangsteams er inddelt i tre afdelinger:
•    0.– 2. årgang: aldersblandet indskoling
•    3. – 6. årgang: mellemtrin
•    7. – 9. årgang: udskoling

Skolefritidsordning

Skolefritidsordningen skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børnene. Vi støtter børnene i at skabe og indgå i konstruktive og udviklende fællesskaber, som styrker det enkelte barns sociale og personlige udvikling. I skolefritidsordningen skaber vi miljøer, hvor der er plads til forskellighed. Opgaven er at understøtte børnenes alsidige udvikling, samt hjælpe børnene til en større forståelse af sig selv og hinanden. Vi motiverer til deltagelse i aktiviteter og fællesskaber, og vi søger at skabe balance mellem børnenes selvvalgte leg/aktivitet og de voksenorganiserede aktiviteter. Vi indbyder til et tæt samarbejde med forældrene og opfordrer til, at forældrene henvender sig til medarbejderne eller ledelsen med spørgsmål eller bekymringer. Medarbejderne i skolefritidsordningen arbejder tæt sammen med lærerne ift. det enkelte barns trivsel og udvikling, og pædagogerne deltager i udarbejdelse af elevplaner samt i skole-hjemsamtaler.

Førskole og skolestart

På Rønbækskolen kan børnene starte i skolens førskoletilbud, kaldet Dammen, per 1. marts det år barnet fylder 6 år. I gruppen vil personalet dels være medarbejdere fra børnehaverne, dels personale fra SFO, som følger børnene over i skole og SFO. Dammen skal skabe sammenhæng mellem børnehave og skole og understøtte børnenes fortsatte trivsel og udvikling. Børnene skal gradvist vænne sig til rytmer og rutiner i den fremtidige skoledag, således at der skabes det bedst mulige grundlag for skolestart i august for børn og forældre.

Organisering i elevråd og elevrådsarbejde

•    Elevrådene skal underbygge skolens opdeling i afdelingerne indskoling, mellemtrin og udskoling
•    Elevrådene skal høres og inddrages i væsentlige sager, der vedrører eleverne
•    Alle klasser er som udgangspunkt repræsenteret i elevråd
•    Til hvert elevråd er tilknyttet en kontaktlærer
•    Elevrådene inddrages aktivt i udarbejdelsen af afdelingens samværsaftaler

Skolebod

Spisning skal tænkes ind i dagligdagen. Der skal være mulighed for at købe mad på skolen til rimelige priser. Sortimentet skal underbygge gode kostvaner. Skoleboden sigter ikke mod et økonomisk overskud, men der sigtes mod en velfungerende skolebod, som økonomisk kan hvile i sig selv.

Time-fagfordeling

Fagene på de forskellige årgange skal dækkes kvalitativt bedst muligt af færrest mulige lærere.
Der skal i time-fagfordelingen udover det faglige tages hensyn til kønsfordeling, aldersfordeling, personlige kompetencer samt tilknytning til årgangen.

Skolens øvrige opgaver fordeles hensigtsmæssigt og jævnt blandt de ansatte, da det fremmer muligheder for mere fleksibel planlægning på årgangene. Der tages særligt hensyn til nyansatte og seniormedarbejdere. Lærerskifte sker efter, hvad der er hensigtsmæssigt for årgangens elever, fagene og skolen som helhed.

Skemalægning

Alderstrinnets fag og timetal fordeles jævnt hen over ugen.  Der tilstræbes parallellægning af fagene (eksempelvis engelsk på samme tidspunkt) på de enkelte årgange, så muligheden for holddeling, fag- og teamsamarbejde er til stede. Der tilstræbes også en hensigtsmæssig fordeling af fagene på dagens og ugens forskellige moduler. Fag med et ulige ugentligt timetal forsøges lagt ind i et modul med andre af lærerens fag i klassen eller som halvårlige moduler. 

Klassedannelse

Klassedannelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering og besluttes af skolens ledelse. 
Der tilstræbes en størrelsesmæssig ensartethed i antallet af elever i klasserne og en ligelig kønsfordeling. Ved klassedannelse tages der hensyn til elevers relationer, oplysninger fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), børnehaver og førskole samt informationer fra forældre. 

Klassesammenlægning/klasseopsplitning

Skolen danner klasser ud fra et mål om at sikre de bedst mulige rammer for indlæring på hver enkelt årgang. Hvis hensyn til skolens samlede økonomi - herunder navnlig elevtallet på de enkelte årgange - nødvendiggør forandringer, er det nødvendigt at se på klassestrukturen. 

Ved en sammenlægning af klasser kan man forestille sig flere løsninger. Den endelige løsning vælges af skolens ledelse og lærere i samarbejde ud fra hensyn til bl.a. kønsfordelingen på årgangen, relationer og pædagogisk- og faglige hensyn.

Ved en klasseopsplitning fordeles elever på en årgang i samme antal klasser som før ændringen. En opsplitning kan komme på tale i tilfælde, hvor årgangsteamet og skoleledelsen vurderer, at der er væsentlige pædagogiske/faglige fordele at opnå ved ændringen.

I processen omkring ændring af klassestrukturen skal forældrene inddrages så tidligt i forløbet som muligt. 

Mulighed for etablering af nye klasser i overgangen fra mellemtrinnet til udskolingen

På Rønbækskolen har vi aldersintegreret indskoling fra 0-2 klasse. I praksis betyder dette, at eleverne kender hinanden på kryds og tværs af årgange og klasser. Dette medfører en række sociale såvel som fagligt-pædagogiske fordele. Når eleverne samles i klasser fra 3. årgang videreføres dette ved en række udadrettede tværgående aktiviteter, fx projektfag, så den enkelte elev bliver ved med at have faglige og sociale relationer uden for klassen. I overgangen fra 6. til 7. klasse kan dynamikken i klassen ændre sig, ligesom der fx kan ske en reduktion i antallet af elever i enkelte klasser, herunder en skæv fordeling af køn. Der kan også gennem længere tid være opbygget strukturer og relationer i de enkelte klasser, som er uhensigtsmæssige. 

For at vi kan understøtte elevernes trivsel og læring bedst muligt, sætter Rønbækskolen derfor i særlig grad fokus på overgangen fra mellemtrinnet til udskolingen.  Dette indebærer, at ledelse og lærere på årgangen har muligheden for at vurdere, om der skal etableres nye klasser i overgangen til udskolingen. Denne vurdering vil altid hvile på et fagligt-pædagogisk grundlag som både har udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og læring og i et helhedsperspektiv på klasse- og årgangsniveau. 

Hvis ledelse og lærere benytter sig af muligheden og vurderer, at der i forhold til en konkret 6. årgang skal etableres nye klasser i overgangen fra mellemtrinnet til udskolingen, vil elever og forældre blive informeret om dette så tidligt som overhovedet muligt. Før processen påbegyndes, inviteres årgangens forældre til et møde, hvor de vil blive orienteret om baggrunden for beslutningen. Dette møde afholdes af skolens ledelse i samarbejde med pædagogisk personale. På mødet informeres ligeledes om planerne for det videre forløb. 

Understøttende undervisning

Den understøttende undervisning på Rønbækskolen er timer, der kan anvendes bredt og bruges til at supplere og understøtte den fagdelte undervisning, herunder også de kreative og musiske fag. 

Undervisningen kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner. Den kan også have et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I særlige tilfælde kan den understøttende undervisning konverteres til fagdelt undervisning.

Ledelsen tager beslutning om dette ud fra faglige og pædagogiske begrundelser.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning og faglige udfordringer, som er tilpasset den enkelte elevs niveau og behov. Det kan eksempelvis også indebære tid til studiegrupper. 
Lektiehjælp og faglig fordybelse skal motivere og aktivere den enkelte elev, så han eller hun får det optimale udbytte af undervisningen. 
Timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse supplerer hjemmearbejdet, hvor det fortsat forventes, at forældrene spiller en aktiv rolle. 

Holddeling  

Undervisning på Rønbækskolen sker med udgangspunkt i stamhold, men holddannelse kan tænkes ind i undervisningen som et vigtigt redskab til at opnå øget udbytte, både læringsmæssigt og pædagogisk. 

Der kan holddeles på flere måder, eksempelvis på tværs af alder, efter køn, fagligt niveau eller interesser. 

Der skal jævnligt foretages en konkret pædagogisk og læringsmæssig vurdering af brugen af holddannelse i forhold til undervisning af årgangen/klassen såvel som den enkelte elev. Det gøres for at sikre, at udbyttet af holddelingen er tilfredsstillende, og at eleverne trives i den holdinddelte struktur.

Nye måder at opfylde undervisningspligten på

Folkeskolereformen, som blev vedtaget i december 2013, introducerer ”Den åbne skole”, hvor skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det betyder, at idræts-, kultur- og foreningslivet kan inddrages mere i skolens hverdag.

På Rønbækskolen kan skolelederen give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på højt niveau eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, eksempelvis i stedet for linjefagstimerne. 

Skolelederen kan også give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække.

Kriterier for tilladelse omfatter blandt andet elevens faglige niveau og generelle engagement i skolen. Det overlades som udgangspunkt til skolelederen at vurdere, hvorvidt et alternativt undervisningstilbud kan betragtes som værende eliteniveau.

Hvis elevens fraværsprocent bliver for høj i forbindelse med tilladelsen, vurderer skolelederen, om aftalen kan fortsætte.