Inklusion

Skolen er ikke ”inkluderende”, blot fordi den handler på en ”inkluderende måde”. En skole er inkluderende når eleverne oplever sig inkluderede.

 

På Rønbækskolen arbejder vi med faglig og social inklusion.

 

Hvordan kan vi sige “hvad virker!”, uden at spørge “i forhold til hvad?”. Hvordan kan der være “evidens” for noget, når dette “noget” kan være mange forskellige ting?

Inklusion kan være et administrativt projekt, hvor succesen defineres som værende i hus, når så mange børn som MULIGT er indskrevet på almene skoler/institutioner. Det, "der virker", er “indskrivning” og “administation".

Inklusion kan også være et kvalitativt projekt, hvor så mange børn som muligt MENINGSFULDT oplever, at blive mødt på egne behov, dvs. fysisk, socialt og opgaveløsningsmæssigt. Det, "der virker", er pædagogisk arbejde, udført mange forskellige steder og med tilstrækkelige ressourcer.

Vi arbejder overordnet ud fra en forståelse af, at mennesket har fire rettigheder, der alle skal næres, for at vi kan udvikle os som mennesker.

 

Udviklingsyn

Som kroppen har brug for fysisk ilt og næring for at fungere, så har selvet brug for psykologisk ilt for at udvikle sig.

Kilde: Jan Tønnesen

                                                                                                            

 

Kvalitativ inklusion

Vi ser inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, som har til formål at udvikle mulighederne for enhver elevs tilstedeværelse, deltagelse og læring i skolen. I denne proces ønsker vi at have fokus på kvaliteten af den enkelte elevs fysiske rammer, sociale samspil og opgaveløsning.

• Vi ønsker at vise et særligt hensyn til dem der er i farezonen for eksklusion og marginalisering.
• Vi ønsker hele tiden at promovere et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som vi alle har et ansvar for.
• Vi ønsker at møde alle elever med god faglighed, et lyst sind og ansvar for hinanden
• Vi ønsker at møde vores elever, som mennesker og ikke som vanskeligheder.
• Vi ønsker, at alle elever har en oplevelse af værdi for fællesskabet.
• Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor vi hele tiden er åbne og nysgerrige for at se muligheder inden for rammerne af den enkeltes problemstilling.

 

Nogle elever lærer og trives bedst i store, meget aktive fællesskaber. Andre elever lærer og trives bedst i mindre og knap så aktive fællesskaber. – Og langt de fleste elever fungerer bedst i en målrettet kombination af de to typer fællesskaber.                    

De ”små læringsfællesskaber” er af stor betydning for elevens oplevelse af tilhørsforhold og generelle socialisering, men omvendt skal man også passe på at den pædagogiske indsats ikke bliver alt for individorienteret, da der dermed er fare for opdyrkelse af små egocentrikere uden sociale kompetencer og demokratisk dannelse. Derfor er det vigtigt, at alle elever har en form for kontinuerlig base, hvor fællesskab og mangfoldighed dyrkes.

Der bør være mindre fokus på, om eleverne nødvendigvis konstant opholder sig i hinandens fysiske nærvær. Det vigtige er, at eleven befinder sig fysisk godt (fysisk inklusion), at eleven oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle samspil (social inklusion), samt at eleven udvikler sine opgaveløsningsmæssige evner (akademisk inklusion).

Den traditionelle stamklasse har således stadigt sine anvendelsesmuligheder, men som eneste organiseringsredskab er den mindre effektiv. Der er nu behov for langt mere dynamiske organiseringsformer, hvor den faste base (stamklassen) ledsages af dynamisk holddannelse og kursusvirksomhed.

Nedenstående model beskriver kvalitativ inklusion. Det er en dialogmetode og ikke et naturvidenskabeligt måleinstrument.

Hvor end eleverne placeres, så er dette et udtryk for en social konstruktion, og ikke et udtryk for fakta. Placeringen siger mere om jeres iagttagelser og refleksioner i forhold til eleven, end den siger om elevens egen, subjektive oplevelse (med mindre man naturligvis inddrager eleven i dialogen).

Det handler altså om, at man har en konstruktiv og målrettet dialog om elevens muligheder for kvalitativ inklusion.      

Kort sagt kan modellen give et billede af de elementer der spiller ind på elevens oplevelse af kvalitativ inklusion.      

Kilde: Jan Tønnesvang

Kilde: Jan Tønnesvang

Hvis eleven både er ”fysisk”, ”socialt” og ”opgaveløsningsmæssigt” inkluderet, placeres eleven i midten af modellen, dvs. i fællesmængden. Her er der tale om fuld, kvalitativ inklusion.    

Husk i den forbindelse på, at det midterste rum i modellen ikke er et fysisk sted, men et udtryk for elevens oplevelse. Kan eleven ikke placeres i modellens centrum, fordi man vurderer, at eleven ikke oplever sig inkluderet i alle tre cirkler, må man placere eleven i én af cirklerne, eller i en af delmængderne.                

Modellen giver på den måde et grafisk billede af, hvilke specifikke inklusionsudfordringer der omgiver den elev, man har i fokus. Placeres eleven eksempelvis i delmængden ”fysisk + opgaveløsning”, har man at gøre med en inklusionsopgave, der primært handler om socialt samspil.

Det er afgørende, at teamet anskuer inklusionsopgaven som en opgave, der skal løses i teamet. Det vil sige, at alle aktører omkring eleven har deres del af opgaven. Inklusionsopgaven ligger på alle tidspunkter af skoledagen og i alle fag.

PÅ næste side kan I se den række af faktorer, som I skal have for øje, når I taler om jeres elever og forsøger at placere dem i modellen. Det er for alle elever og ikke kun for elever med særlige behov. Alle elever skal styrkes i oplevelsen af fuld, kvalitativ inklusion

Fysiske betingelser

• Eleven møder veludhvilet hver dag og til tiden

• Eleven har en fysisk base i et aldersafstemt miljø

• Eleven har en personlig skuffe eller skab

• Eleven oplever skolens lokaler som fysisk behagelige

• Skolens møbler er afstemt med elevens fysiologiske behov

• Eleven har mulighed for at læse flere forskellige steder, afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov

• Eleven bruger pauserne til at lade op i med både bevægelse og hvile

• Eleven får sund mad og drikke i løbet af hele skoledagen

• Hvis eleven anvender fysiske hjælpemidler, er disse tilpas diskrete og udstiller ikke eleven

 Socialt samspil

• Eleven følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store fælles frikvarterer

• Eleven deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i frikvarters-aktiviteter og fællessamlinger - eventuelt med støtte fra en voksen

• Eleven deltager sammen med sine jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester, sportsarrangementer m.m.) – eventuelt med støtte fra en voksen

• Eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver, når det er muligt (og det skal det være indimellem), både i fritid og i undervisning

• Eleven har en værdi for fællesskabet og denne værdi skal italesættes

• Der tales åbent og informativt om elevens eventuelle særlige behov eller handicap

• Der arbejdes målrettet med elevens trivsel i det sociale fællesskab

• Eventuelle AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret

• Elevens forældre er involveret i skolens aktiviteter

• Skolens lærere og pædagoger arbejder målrettet aktivt på at skabe en respektfuld, anerkende og venlig relation til eleven

 

Opgaveløsning

• De opgaver, eleven stilles, er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger

• Det faglige arbejde er organiseret, så eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes

• Det faglige indhold giver mening for eleven

• Eleven får konkret feedback

• Eleven er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette udstiller eleven eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende

• Eleven har mulighed for at læse på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil

• Instruktion og beskeder er tilpasset elevens behov og forudsætninger

• Elevens skoledag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur

• Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del af skolens hverdag

• Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på en sådan måde, at den ikke forhindrer elevens deltagelse i fælles aktiviteter