Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aldersintegreret indskoling

Indskolingen er Rønbækskolens afdeling for 0.-2. klasserne. Eleverne er inddelt på seks aldersblandede stamhold og ni aldersopdelte faghold i fagene dansk, matematik og engelsk. Indskolingen er opdelt i afdelingerne Skoven, Søen og Engen, der hver er hjem for to stamhold – og tre faghold.

I indskolingen ønsker vi at skabe gode rammer for en tryg skolestart og de bedst mulige forudsætninger for, at eleverne lærer at indgå i og bidraget til fællesskabet. Vi arbejder på at etablere et tæt, respektfuldt og åbent forældresamarbejde, da det er fundamentalt for elevernes muligheder for at lykkes i skolen.

Fagligt er der på fagholdene stort fokus på begynderlæsning og den første matematikindlæring. På stamholdene er undervisningen opdelt i temaer, hvor fagene musik, idræt, natur/teknologi, kristendom og billedkunst bidrager med forskellige tilgange og hver deres sæt af faglige begreber til de enkelte temaer, der arbejdes med. Vi arbejder for, at eleverne bliver klædt godt på til deres videre skoleliv, og opnår gode sociale kompetencer.

Årets gang i indskolingen er i er præget af faglighed i bred forstand. Den traditionelle klassiske undervisning er suppleret med ugentlige stamholddage, seks åbne uger og diverse kreative og fællesskabende temaer og aktiviteter. Vi deltager bl.a. i åben-skoleaktiviteter, hvor vi besøger Naturvidenskabernes Hus, har besøg af musik- og billedskole, tager på tur med naturvognen og afvikler forskellige traditioner som teateruge, fastelavn og juleklip. Vi afholder fællessamlinger for hele afdelingen hver fredag morgen.

Ønsker I yderligere informationer om indskolingen bedes i kontakte indskolingsleder, Mads Skou Rasmussen.