Principper for samarbejde mellem skole og hjem

Principperne for skolehjem-samarbejde bygger på følgende grundholdninger:

• Samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig faktor i at skabe gode forudsætninger for elevens udvikling fagligt, personligt og socialt
• Samarbejdet styrkes ved en løbende dialog på henholdsvis elevniveau, klasse- og årgangsniveau og skoleniveau
• Skolen har den grundholdning, at det er forældrenes ansvar, at eleverne møder udhvilede og til tiden, så de kan følge undervisningen. Der er også forældrenes ansvar, at eleverne får noget at spise, mens de er i skole, og at de som udgangspunkt planlægger ferie i skolernes ferieuger
• Samarbejdet styrkes yderligere gennem arrangementer af mere social karakter
• Det er væsentligt, at skolen aktivt inviterer til samarbejde - eksempelvis ved at inddrage forældrene i løsning af aktuelle udfordringer. Klassens/årgangens udvikling sker i et forpligtende samspil mellem skole og hjem. Skolen skal orientere om klassens/årgangens samarbejde, niveau og udfordringer, så forældrene får et retvisende billede af klassens/årgangens trivsel og faglige niveau
• Et tæt samarbejde mellem hjem og skole og et tæt forældresamarbejde er væsentligt i forbindelse med inklusion af elever med særlige behov
• Skolen anvender it som primært kommunikationsmiddel mellem skole og forældre. Derfor forventer skolen som udgangspunkt, at hvert hjem sikrer sig, at de har regelmæssig adgang til en computer med internetadgang

Skolehjem-samtaler

Samtalerne er et centralt element i skolehjem-samarbejdet og skal give et indtryk af elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Der samtales om elevens trivsel, evne til samarbejde, niveau og udfordringer samt, hvilke fokusområder eleven bør arbejde med. I de ældste klasser deltager eleven også i samtalen.

Forældreråd

På skoleårets første forældremøde vælges et forældreråd eller der etableres faste forældregrupper (Forældrefidus) i hver klasse/stamhold. Det er kontaktlærerens ansvar at opfordre til det og forældrenes ansvar at sikre, at det bliver til noget. Rådets/forældregruppernes primære opgave er helt fra indskolingen at styrke netværket omkring klassen og dermed de sociale bånd i klassen. Forældrerådet/forældregrupperne bidrager med relevant information.

Krisehåndtering

Skolen spiller en aktiv rolle i forbindelse med håndtering af kriser som følge af dødsfald blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Skolen kan desuden spille en aktiv rolle i forbindelse med håndtering af kriser som følge af alvorlig sygdom eller ulykke blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Dette med forståelse for og hensyn til den ramte eller de pårørendes ønsker og behov. Skolen har lavet handlingsplaner til brug i ovennævnte situationer, og skolen agerer aktivt i disse situationer med støtte i handlingsplanerne.

Forældrebetaling

Det er gratis at gå i folkeskolen. Rønbækskolens indstilling og handlinger understøtter dette princip. Forældre skal sørge for børnenes mad, beklædning og basalt skoleudstyr (eksempelvis skoletaske, penalhus, cover til iPad/computer osv.). Vi opfordrer udskolingselever til selv at medbringe computer.

Rønbækskolen opkræver forældrebetaling til at dække forplejning på udflugter og lejre.

Skoleboden Appetitten på Rønbækskolen kan betragtes som et frivilligt alternativ til mad hjemmefra.

Information fra skole til hjem - og fra hjem til skole

Som en væsentlig forudsætning for et godt skolehjem-samarbejde skal skolen sikre, at hjemmet er passende informeret om relevante aktiviteter på skolen, både aktiviteter med direkte tilknytning til undervisningen og aktiviteter af mere social karakter. Informationen kan være på skoleniveau eller på klasse/årgangs-teamniveau. Modsvarende forventes det også, at hjemmet tager initiativ til dialog og informerer skolen om væsentlige hændelser i hjemmet, så skolen kan støtte passende op om eleven.

Både små og store problemer løses af skole, forældre og elev i samarbejde. Skønner skolen/hjemmet, at et problem er under udvikling, tager skolen/hjemmet initiativ til dialog for først at få en fælles forståelse af problemet og dernæst i fællesskab iværksætte konkrete handlinger til løsning af problemet.

Trivsel og inklusion

Trivsel: Rønbækskolen skal være et anerkendende og trygt sted at være for alle.
Alle, både børn og voksne, skal trives i dagligdagen på skolen.

Alle på og omkring skolen skal tale ordentligt og respektfuldt – til, med og om hinanden i dagligdagen.

Alle på og omkring skolen har et fælles ansvar for trivslen på skolen og for at afhjælpe eventuel mistrivsel.

Alle skal have vilje, viden og redskaber til at håndtere tegn på mistrivsel, konflikter og mobning, når de møder det.

Konflikter kan ikke undgås, når mange mennesker har en fælles hverdag. På skolen håndteres konflikterne i en konstruktiv tone under hensyntagen til de forskellige perspektiver, der ofte er gældende i en konflikt.

Inklusion: På Rønbækskolen skal alle børn sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab.

Det er lærerenes, pædagogernes og ledelsens ansvar – i tæt samarbejde med forældrene – at finde fleksible fællesskaber, der understøtter den faglige, sociale og personlige udvikling, både hos den enkelte elev og i fællesskabet.

På Rønbækskolen bygger arbejdet med inklusion på anerkendelse, tillid, respekt, ret til forskellighed, ret til deltagelse og åbenhed og forudsætter tre vigtige faktorer:

• Fysisk tilstedeværelse: Børn med særlige behov eller særlige forudsætninger skal kunne være på Rønbækskolen
• Interaktion: Børn med særlige behov eller særlige forudsætninger skal indgå i sociale, faglige og personlige situationer og relationer med andre børn, unge og voksne
• Gensidig berigelse: Inklusionen beriger både de børn, der skal ind i fællesskaberne, og de børn og unge, som i forvejen er en del af fællesskaberne

Pædagogisk læringscenter

Pædagogisk læringscenter (PLC) består af skolens læse- og matematikvejledere, AKT-lærere og pædagoger (adfærd, kontakt, trivsel), SPT (specialpædagogisk team), DSA-koordinator/lærere (dansk som andetsprog), faglige læringsvejledere, bibliotekarer samt to repræsentanter fra ledelsen. PLC er fysisk placeret på skolens bibliotek.

Centeret yder faglig og pædagogisk vejledning til skolens medarbejdere i forhold til læringstiltag, der understøtter arbejdet med læring, trivsel og inklusion.

Pædagogisk læringscenter (PLC) sørger for erfaringsudveksling, vidensformidling og organisation af vejledningsopgaverne. Desuden løser centeret konsulentopgaver, laver klasse- og elevobservationer, kursusforløb for elever med særlige behov etc.

Børn og klasser med særlige udfordringer

Årgangen skal tilgodese behovet for støtteforanstaltninger af enkeltelever, hold eller hele klasser.  Hver årgang tildeles derfor et antal timer (ressourcetimer) til understøttelse af det daglige arbejde med elever med særlige udfordringer.

Ressourcetimerne er placeret på årgangene ud fra et synspunkt om, at opgaven varetages bedst af de lærere/pædagoger, der kender eleverne bedst.

Teamet har i tæt samarbejde med skolens pædagogiske læringscenter (PLC) det overordnede ansvar for, at årgangens elever med særlige udfordringer tilgodeses pædagogisk forsvarligt - at de får den hjælp og støtte, de hver især har brug for – og stadig bevarer tilknytningen til klassefællesskabet.

Principper for organisering og dagligdag på skolen

Principper for skolens organisering bygger på følgende grundholdninger:

• Rønbækskolen er en skole for alle
• Arbejdet i teams og afdelinger underbygger læreres og pædagogers mulighed for samarbejde omkring den enkelte elev
• Et godt samarbejde og kendskab til eleverne på årgangen/i afdelingen fremmer udviklingen af hele barnets potentiale
• Et godt kendskab til lærer/pædagoger fremmer trygheden for den enkelte elev – og derved muligheden for faglig, social og personlig udvikling
• Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for at opleve skoledagen som overskuelig og sammenhængende 
• Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for fordybelse og virkelyst.
• Pauserne mellem modulerne skal være af en længde, der giver eleverne reel mulighed for spisning og leg - for derigennem at opbygge gode sociale kontakter
• Skolen opfordrer til (ud fra et sundheds- og læringsmæssigt synspunkt), at børn får sund mad midt på dagen

Organisering i årgangsteam og afdelinger

Skolen arbejder i selvstyrende årgangsteam.

Årgangsteamet med de ansatte sammensættes ud fra en helhedsvurdering af pædagogiske, faglige og personlige hensyn.

Skolens årgangsteams er inddelt i tre afdelinger:

• 0.– 3. årgang:  indskoling
• 4. – 6. årgang: mellemtrin
• 7. – 9. årgang: udskoling

Skolefritidsordning

Skolefritidsordningen skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børnene. Vi støtter børnene i at skabe og indgå i konstruktive og udviklende fællesskaber, som styrker det enkelte barns sociale og personlige udvikling.

I skolefritidsordningen skaber vi miljøer, hvor der er plads til forskellighed. Opgaven er at understøtte børnenes alsidige udvikling, samt hjælpe børnene til en større forståelse af sig selv og hinanden.

Vi motiverer til deltagelse i aktiviteter og fællesskaber, og vi søger at skabe balance mellem børnenes selvvalgte leg/aktivitet og de voksenorganiserede aktiviteter.

Vi indbyder til et tæt samarbejde med forældrene og opfordrer til, at forældrene henvender sig til medarbejderne eller ledelsen med spørgsmål eller bekymringer.

Medarbejderne i skolefritidsordningen arbejder tæt sammen med lærerne ift. det enkelte barns trivsel og udvikling, og pædagogerne deltager i udarbejdelse af elevplaner samt i skole-hjemsamtaler.

Førskole og skolestart

På Rønbækskolen kan børnene starte i skolens førskoletilbud, kaldet Dammen, per 1. marts det år barnet fylder 6 år. I gruppen vil personalet dels være medarbejdere fra børnehaverne, dels personale fra SFO, som følger børnene over i skole og SFO. Dammen skal skabe sammenhæng mellem børnehave og skole og understøtte børnenes fortsatte trivsel og udvikling. Børnene skal gradvist vænne sig til rytmer og rutiner i den fremtidige skoledag, således at der skabes det bedst mulige grundlag for skolestart i august for børn og forældre.

Organisering i elevråd og elevrådsarbejde

• Elevrådene skal underbygge skolens opdeling i afdelingerne indskoling, mellemtrin og udskoling
• Elevrådene skal høres og inddrages i væsentlige sager, der vedrører eleverne
• Alle klasser er som udgangspunkt repræsenteret i elevråd
• Til hvert elevråd er tilknyttet en kontaktlærer
• Elevrådene inddrages aktivt i udarbejdelsen af afdelingens samværsaftaler

Skolebod

Spisning skal tænkes ind i dagligdagen. Der skal være mulighed for at købe mad på skolen til rimelige priser. Sortimentet skal underbygge gode kostvaner. Skoleboden sigter ikke mod et økonomisk overskud, men der sigtes mod en velfungerende skolebod, som økonomisk kan hvile i sig selv.

Time-fagfordeling

Fagene på de forskellige årgange skal dækkes kvalitativt bedst muligt af færrest mulige lærere.

Der skal i time-fagfordelingen udover det faglige tages hensyn til kønsfordeling, aldersfordeling, personlige kompetencer samt tilknytning til årgangen.

Skolens øvrige opgaver fordeles hensigtsmæssigt og jævnt blandt de ansatte, da det fremmer muligheder for mere fleksibel planlægning på årgangene. Der tages særligt hensyn til nyansatte og seniormedarbejdere. Lærerskifte sker efter, hvad der er hensigtsmæssigt for årgangens elever, fagene og skolen som helhed.

Skemalægning

Alderstrinnets fag og timetal fordeles jævnt hen over ugen.  Der tilstræbes parallellægning af fagene (eksempelvis engelsk på samme tidspunkt) på de enkelte årgange, så muligheden for holddeling, fag- og teamsamarbejde er til stede. Der tilstræbes også en hensigtsmæssig fordeling af fagene på dagens og ugens forskellige moduler. Fag med et ulige ugentligt timetal forsøges lagt ind i et modul med andre af lærerens fag i klassen eller som halvårlige moduler.

Klassedannelse

Klassedannelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering og besluttes af skolens ledelse.

Der tilstræbes en størrelsesmæssig ensartethed i antallet af elever i klasserne og en ligelig kønsfordeling. Ved klassedannelse tages der hensyn til elevers relationer, oplysninger fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), børnehaver og førskole samt informationer fra forældre.

Klassesammenlægning/klasseopsplitning

Skolen danner klasser ud fra et mål om at sikre de bedst mulige rammer for indlæring på hver enkelt årgang. Hvis hensyn til skolens samlede økonomi - herunder navnlig elevtallet på de enkelte årgange - nødvendiggør forandringer, er det nødvendigt at se på klassestrukturen.

Ved en sammenlægning af klasser kan man forestille sig flere løsninger. Den endelige løsning vælges af skolens ledelse og lærere i samarbejde ud fra hensyn til bl.a. kønsfordelingen på årgangen, relationer og pædagogisk- og faglige hensyn.

Ved en klasseopsplitning fordeles elever på en årgang i samme antal klasser som før ændringen. En opsplitning kan komme på tale i tilfælde, hvor årgangsteamet og skoleledelsen vurderer, at der er væsentlige pædagogiske/faglige fordele at opnå ved ændringen.

I processen omkring ændring af klassestrukturen skal skolebestyrelsen inddrages så tidligt i forløbet som muligt.

Understøttende undervisning

Den understøttende undervisning på Rønbækskolen er, bortset fra morgenbånd og leg- og lærings-lektionerne alle omlagt til to-voksentimer.

Holddeling 

Undervisning på Rønbækskolen sker med udgangspunkt i stamhold, men holddannelse kan tænkes ind i undervisningen som et vigtigt redskab til at opnå øget udbytte, både læringsmæssigt og pædagogisk.

Der kan holddeles på flere måder, eksempelvis på tværs af alder, efter køn, fagligt niveau eller interesser.

Der skal jævnligt foretages en konkret pædagogisk og læringsmæssig vurdering af brugen af holddannelse i forhold til undervisning af årgangen/klassen såvel som den enkelte elev. Det gøres for at sikre, at udbyttet af holddelingen er tilfredsstillende, og at eleverne trives i den holdinddelte struktur.

Principper for Rønbækskolens samspil med omverdenen

Folkeskolereformen, som blev vedtaget i december 2013, introducerede ”Den åbne skole”, hvor skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det betyder, at idræts-, kultur- og foreningslivet kan inddrages mere i skolens hverdag.
På Rønbækskolen kan skolelederen give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på højt niveau eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, eksempelvis i stedet for linjefagstimerne.
Skolelederen kan også give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Kriterier for tilladelse omfatter blandt andet elevens faglige niveau og generelle engagement i skolen. Det overlades som udgangspunkt til skolelederen at vurdere, hvorvidt et alternativt undervisningstilbud kan betragtes som værende eliteniveau.

Hvis elevens fraværsprocent bliver for høj i forbindelse med tilladelsen, vurderer skolelederen, om aftalen kan fortsætte.

Lejrskoler og ekskursioner

Skolen skal inddrage og opsøge det omgivende samfund som en del af undervisningen. Det kan blandt andet ske ved at flytte noget af undervisningen uden for skolens område.

Lejrskoler og ekskursioner er undervisning uden for skolens område og bidrager som sådan til opfyldelsen af konkrete mål, som den enkelte klasse eller årgang har fastsat.

Lejrskoler og ekskursioner skal igennem oplevelser skabe større motivation hos eleverne og muliggør undervisning i, oplevelse af og kendskab til emner og forhold, som ikke er så umiddelbare i skolen.

Gennem de faglige og pædagogiske mål og aktiviteter sikres også sociale mål.

Alle klasser deltager i to lejrskoleophold og en ekskursion med overnatning i løbet af skoleforløbet. Både elever og forældre skal have information om lejrskoler/ekskursioner med overnatningsformål i god tid. Lejrskoler/ekskursion med overnatningsform og indhold tilrettelægges af skolens ansatte i samarbejde med elever under hensyntagen til elevernes alder og baggrund, lejrskolen/ekskursionens formål og de økonomiske muligheder. Lejrskole/ekskursion med overnatning er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne.

Der opkræves et 70,-kr. pr. barn pr. dag hos forældrene.

Lejrskolerne afvikles normalt i det kalenderår, hvor klasserne pr. 1. august er hhv. femte og niende klasse.

På 3. årgang arrangerer lærere/pædagoger en dagstur til Himmeriggården. Skolen lejer Himmeriggården i tre døgn, så der er mulighed for at forældrene kan overnatte med børnene, hvis det kan lade sig gøre.

Ved budgetlægningen fastlægges rammerne for årets lejrskoler. Der tilstræbes et ensartet niveau fra år til år.

Samarbejde med kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst og kunstskoler, lokale fritidscentre, ungdomsklubber, musik- og billedskoler og ungdomsskolen

• Rønbækskolen har god erfaring med at samarbejde med flere lokale foreninger inden for kultur, kunst og idræt
• Skolen opfordrer til samarbejde og behandler alle henvendelser seriøst
• Samarbejdet skal kunne afspejles i skolens værdigrundlag
• Samarbejdet skal have faglig kvalitet
• Skoleledelsen skal altid vurdere samarbejdets værdi og faglighed og ud fra dette godkende alle tilbud og projekter om samarbejde
• I tvivlstilfælde tager ledelsen samarbejdet op i skolebestyrelsen

Sponsering

Skolens økonomi er baseret på offentlige bevillinger. Samtidig er skolen også en del af virkeligheden, hvor sponsering og reklamer er velkendte begreber. Skolen ønsker ikke at stå for en overdrevent restriktiv holdning, men mere at være med til at lære eleverne at være kritiske forbrugere. Derfor kan sponsering godt finde sted på Rønbækskolen.

Princippet vedrørende sponsering gælder arrangementer og materialer i bred forstand, herunder undervisningsforløb, indkøb af undervisningsmaterialer, legeredskaber, sociale arrangementer, lejrskoler og arrangementer sat i gang af klasseforældrerådene.

Ved sponsering forstås en hel eller delvis finansiering, hvor finansieringen:

• ikke er en del af skolens bevillinger
• har som delvis formål at sikre eksponering af sponsoren (firma, produkt, organisation, forening eller andet)
• ikke spiller ind i den almindelige undervisning og skolens almindelige drift, som ikke må gøres afhængig af sponsering

Ved brug af sponsorstøtte skal følgende forhold overvejes:

• Den undervisningsmæssige værdi skolen opnår som følge af sponseringen
• Den holdningspåvirkning af skolens elever, sponseringen giver
• Den påvirkning, sponseringen giver i forhold til elevernes sociale relationer
   

Beslutning om sponsering sker fra gang til gang. Beslutningen tages af skoleledelsen, der kan vælge at inddrage skolebestyrelsen.

Revideret af skolebestyrelsen, november 2021